Er det vold?
Kvinder udsættes for mange forskellige former for vold af partnere eller nære familiemedlemmer. Volden er kendetegnet ved et mønster af kontrollerende adfærd, og udøvelse af magt. Når du er udsat for vold, kan du mærke, at dine grænser bliver overskredet. Mange kvinder beskriver en oplevelse af, at volden kommer snigende.
Det er svært at komme væk fra volden, fordi den, der udøver den, forsøger at gøre det umuligt at slippe fri. En del af volden handler om at gøre offeret i tvivl om egen dømmekraft og virkelighedsfornemmelse. Manipulationen kan blive så udmattende, at man kan miste håbet om, at nogen vil tro på ens oplevelser, og at det er muligt at komme fri af volden.
Volden efterlader ikke altid blå mærker, men har altid store konsekvenser. Det påvirker ens mentale og fysiske helbred massivt, belaster både økonomi, jobmuligheder og boligforhold og går hårdt ud over sociale relationer.
Volden er altid udøverens ansvar, og det er aldrig for sent at søge hjælp til at blive fri af vold.
Tegn på vold
-
Du bliver skubbet, slået og taget hårdt fat i
Du bliver fortalt, at du er forkert, og din virkelighed bliver underkendt
Du får at vide, at du er en dårlig mor og/eller partner
Du bliver kontrolleret, fx bliver dine sms’er og sociale medier tjekket
Du skal hele tiden fortælle, hvor du er, eller hvor du tager hen
Du tvinges til at isolere dig derhjemme og afskrive kontakten med dit netværk
-
Du får ofte at vide, at du er uduelig og uværdig
Du må ikke se dine venner, gå til fritidsaktiviteter alene, eller besøge din familie
Du har ikke adgang til din egen økonomi og skal fx bede om lommepenge
Du bliver råbt og skreget ad
Du afkræves sex
Genstande, du er glad for, ødelægges med vilje
Du bliver presset til at betale andres forbrug og gæld
Dit kæledyr bliver mishandlet
Du har ikke adgang til dit MitID
Du modtager trusler om, at dine børn vil blive udsat for vold
Du får hele tiden at vide, hvordan du skal være mor
Du må ikke være sammen med dine børn, som du selv vil
Du bliver truet med vold
Du bliver truet på livet
Få hjælp
Vi ved, at det kan virke umuligt at slippe fri af vold. Men det er muligt, og du skal vide, at der er hjælp at hente.
Mange frygter, hvilke konsekvenser det får at bryde med en voldelig partner eller nære familiemedlemmer. De kvinder vi møder, fortæller om frygt for at miste deres børn eller for at blive ruineret både socialt og økonomisk.
Voldsudsatte kvinder med børn har mange bekymringer om, hvem der får forældremyndigheden ved et brud, hvordan samvær fordeles, eller hvordan man kan beskytte børnene mod vold, når man ikke er til stede.
Det er ikke ualmindeligt at være bange og frygte for sin fysiske sikkerhed, når man har taget beslutningen om at søge hjælp. Vi ved fra forskning, at det farligste tidspunkt for en voldsramt kvinde er, når hun forlader sin voldelige partner. Det er vigtigt, at få hjælp til at komme sikkert væk.
På vores krisecentre er sikkerheden for kvinder og børn i centrum.
Du kan altid ringe til vores rådgivning på tlf. 35 20 00 40. At tage kontakt og række ud efter hjælp er det første skridt til et liv fri fra vold.
Voldsdefinitioner
Der findes mange former for vold. Her kan du læse mere om de forskellige voldsformer.
-
Psykisk vold er groft nedværdigende, forulempende eller krænkende handlinger, der gentages over en længere periode, og som har til formål at styre den andens livsudfoldelse og handlinger. Som en del af volden kan offeret fx konstant kritiseres eller forhindres i at arbejde, studere eller se venner og familie. Psykisk vold kan overses, fordi den ikke viser sig som fx blå mærker, men den er lige så nedbrydende og skadelig som fysisk vold.
Psykisk vold er en bred betegnelse, der kan indebære mange former for voldelige handlinger. Latent vold er fx en form for psykisk vold, hvor offerets adfærd styres af angsten for nye voldsepisoder, og det giver voldsudøveren en magt til at kontrollere offeret.
-
Fysisk vold er, når en person påfører et offer smerte og skader på kroppen. Det kan fx være slag, spark, skub, kvælningsforsøg, knivstik, eller anden kropslig mishandling som fx at blive brændt med en cigaret. For at skjule volden, kan den blive udført steder på kroppen, hvor mærkerne ikke er synlige for andre, men dækket af tøj. Volden kan også bestå i at låse offeret ude af sit hjem, forlade hende på et usikkert sted, eller nægte hende toiletbesøg, søvn, mad og drikke.
Fysisk vold kan både være i den mindre skadelige ende, som fx lussinger, men kan også være så grov, at det ender med drab.
-
Seksualiseret vold i parforhold kan vise sig ved at offeret udsættes for seksuel tvang, gentagen nedgørelse under eller efter samleje, udskamning af seksualitet eller voldtægt.
Når en kvinde udsættes for psykisk vold i en intim relation, er hun ofte også udsat for overgreb og krænkelser af seksuel karakter. Volden flytter med ind i soveværelset og kan vise sig ved grænseoverskridende seksualiseret adfærd, systematisk utroskab, systematisk afvisning, trusler om seksualiseret vold eller deling af intime billeder, voldtægt eller verbale krænkelser under samleje. Offeret kan fx også tvinges til at klæde sig i udfordrende tøj, filmes i seksuelle eller krænkende situationer eller presses til at udspille pornografiske fantasier uden selv at have lyst.
-
Økonomisk vold er, når offeret fx fratages kontrol over egen økonomi eller indsigt i og adgang til fællesøkonomi og bankkonti. Offeret kan blive nægtet adgang til egne penge, skulle aflevere penge, hun selv har tjent, altid skulle redegøre for, hvad der er brugt penge på, eller bede om penge til mad og tøj. Måske holder voldsudøveren penge fra familien, der tvinges til at leve i fattigdom, selvom der er penge til rådighed. Offeret kan også blive truet til at optage lån og gæld.
Materiel vold er, når en person ødelægger ting, som har værdi for en anden. Offerets egne eller børnenes betydningsfulde personlige ejendele bliver måske smidt ud, yndlingstøj klippes i stykker og arvestykker smadres. Det kan også være, at offeret nægtes adgang til sine egne ting.
-
Digital vold er, når en person benytter digitale devices til at overvåge, chikanere eller krænke en anden. Voldsudøver kan forsøge at skaffe informationer om offerets færden gennem sporing via fx GPS-trackere, Apple ID, iCloud, sociale medier, mail, brugere på offentlige platforme mm.
Digital vold kan også være, at en person deler intime billeder eller videoer af den voldudsatte på nettet uden samtykke. Måske stammer billeder og videoer fra, at offeret er blevet optaget i en seksuel situation uden hun vidste det, eller det kan være fabrikeret.
Digital vold kan også være rygtespredning og oprettelse af falske profiler på escortsider, hvor det fremstår, som om hun sælger seksuelle ydelser.
-
Æresrelateret vold er, når en eller flere familiemedlemmer forsøger at kontrollere og styre offeret ud fra argumenter om, at familiens ære skal opretholdes. Hvis offeret ikke opfører sig efter forventningerne, kan der opstilles krav om bestemt påklædning, forbud mod at se venner eller opholde sig bestemte steder og trusler om vold, tvangsægteskab eller genopdragelsesrejse.
Kontrollen er oftest centreret omkring særlige normer for kønsroller, livsstil og sociale relationer, herunder valg af ægtefælle og omgangskreds. Æresbegrebet er særlig knyttet til forestillinger om kvinders ærbarhed og seksuelle adfærd. Derfor er det ofte kvindens adfærd, der forsøges kontrolleret og styret imod hendes vilje.
-
Stalking er en systematisk række af kontaktforsøg og vedvarende forfølgelse og chikane. Adfærden er uønsket og opleves grænseoverskridende og intimiderende for offeret. Stalking kan vise sig i form af uønskede telefonopkald og beskeder, skade på ejendele, kontakt gennem andre, chikane på sociale medier, oprettelse af falske profiler. Udøveren kan finde på at følge efter eller opholde sig i nærheden og fx dukke op på offerets arbejdsplads.
Stalkingen opleves ofte enormt stressende og truende for offeret. Stalking forekommer ofte efter et brudt parforhold, hvor der har været vold og offeret har forladt voldsudøveren.
-
Partnervold kan ende i drab, hvilket det gør for 10 til 12 kvinder om året i Danmark. Partnerdrab sker ikke pludseligt og ud af det blå. Det planlægges og udføres efter en længere periode med massiv psykisk vold.
Forskning peger på en række ting, der typisk går forud for partnerdrab. Det er fx at den, der udøver volden, har en voldshistorik, et tidligt behov for dominans og en omfattende kontrollerende adfærd. Derudover er der ofte en udløsende konflikt og drabstanker herunder trusler om selvmord.
Vi ved, at det farligste tidspunkt for en voldudsat kvinde er, når hun forsøger at forlade voldsudøver, og derfor er det vigtigt at få hjælp til at komme i sikkerhed.
Andres historier
Det kan være svært at sætte ord på den vold, man selv oplever. For mange er det en hjælp at spejle sig i andres oplevelser. Derfor har vi samlet en række personlige fortællinger fra kvinder, som har boet på vores krisecenter.
-
Lene og Jens havde været kærester et års tid, inden de blev gift. Jens var en flot mand, og han var charmerende. Han var lidt kæk, og havde også sagt til Lene i starten, at hun skulle holde ham i ørerne, for han kunne godt lide at bestemme. I løbet af de første år af deres ægteskab, blev det klart for Lene, at der ikke bare var tale om kække bemærkninger. Inden hun så sig om, havde Jens isoleret hende fra venner og familie. Herefter blev det slemt.
Intet Lene gjorde, var godt nok
Jens’ charmerende træk, som hun var faldet for i begyndelsen, blev til en sygelig besættelse af alt, hvad Lene foretog sig. Og det udviklede sig til en høj grad af kontrol over Lenes adfærd, der aldrig var god nok i hans øjne. Hun var ynkelig og i Jens’ øjne en stakkel, der havde brug for hjælp til alt.
Jens havde sit eget tømmerfirma. Hans drøm var egentlig at blive snedker, og han gik meget op i det fælles hjem. At der altid skulle være pænt og ryddeligt. Og det blev håndhævet over for Lene:
“Han ville ikke have en opvaskemaskine. ”I det her hus, vasker vi op i hånden,” dikterede han. Med vi mente han mig. Jeg lærte dog meget hurtigt, at jeg ikke bare skulle vaske op i hånden. Det skulle gøres på en helt bestemt måde ellers var jeg med hans ord uduelig. Når jeg havde gjort rent, blev huset gennemgået minutiøst. Og havde jeg overset én nullermand, var der ingen grænser for, hvor uduelig en kvinde, jeg var. ”Du kan heller aldrig finde ud af noget,” sagde han ofte til mig. Med tiden begyndte jeg at tro på det.”
Særligt det med hjemmet var svært, da børnene var små. Jens kunne ikke klare, når børnene rodede eller spildte. Lene husker et eksempel på, at deres yngste havde efterladt en våd ring fra koppen på Jens’ nylavede plankebord. Han råbte og skreg, hvilket skræmte børnene.
Det var først efter de fik børn sammen, at Lene for alvor begyndte at frygte, hvad Jens kunne finde på. Der var tre små liv på spil. Derfor gjorde hun også alt for hele tiden at beskytte børnene fra Jens’ utryghedsskabende adfærd og regimeagtige måde, at være far på.
Børnenes adfærd blev også styret ned til mindste detalje. De måtte ikke sidde på sofaen med jeans på. Alle i huset skulle gå i seng klokken 21.30 og stå op klokken 7. Kondensvand skulle tørres af vinduer, som det første om morgenen. Jens vidste jo noget om bygninger, måtte de forstå.
Jens ville bestemme alt - hvordan Lene skulle være mor, hvordan hun skulle gøre rent og lave mad, hvordan hun skulle se ud for hans fornøjelse og hvad hun måtte sige eller gøre. Hun frygtede ham og blev nødt til at indordne sig hans dagsorden. Uanset hvad Lene foreslog, sagde Jens, at hun var latterlig, dum og ”pjattet.”
Den seksuelle vold kom først senere i deres ægteskab. Første gang var efter Lene havde været ved frisøren. Hun var ret begejstret for sin nye korte frisure, som hun stolt kom hjem og viste frem til Jens. Stemningen vendte hurtigt. Hun havde overtrådt hans reglementer. Hun havde ændret sit udseende, uden at rådføre sig hos ham. Og han var ikke tilfreds. Med hverken hendes opførsel eller hendes nye hår. ”Hvordan kunne du gøre det? Kæft hvor er du grim!” råbte han. Den aften voldtog han Lene. Lene prøvede at være stille, så godt hun kunne. For at børnene ikke skulle høre noget. Jens sagde næste dag, at han havde ret til hendes krop, når han ville. Men for Lene, var det helt tydeligt en straf. Hun havde ledt Jens til at føle, at han havde mistet en smule kontrol over hende. Og dette var hans måde, at få den tilbage på. Og det var ikke sidste gang.
Selvom Lene og Jens’ børn for længst var flyttet hjemmefra, forsøgte Jens stadig at kontrollere dem. Lene syntes, det var flovt. Hun skammede sig, særligt over for børnenes kærester. Hun overhørte engang sønnens kæreste sige, at det ikke var normalt, hvad der foregik i huset.
“Et år til jul, da vores søn og svigerdatter besøgte os med vores barnebarn, hørte jeg en lyd i stuen omkring midnat. Da jeg kom derind, så jeg dem begge ligge på knæ på gulvet med en klud. Vores søn havde paniske øjne. De havde åbenbart siddet og hygget sig, og var kommet til at spilde et glas rødvin. Min svigerdatter så frygtelig skræmt ud, da jeg trådte ind i stuen. Hun må have troet, jeg var Jens. Jeg blev bange i øjeblikket. Sagde, de skulle være stille. Og der måtte for guds skyld ikke kunne ses noget på det afhøvlede trægulv. Jens måtte aldrig vide noget om det her. Han ville blive rasende.”
Og nej, det var ikke normalt. Det vidste Lene godt. Men hun var bange for, hvad Jens kunne finde på, hvis hun forlod ham. Han havde truet hende før, tidligt i deres ægteskab, hvor hun havde sagt, hun ikke ville finde sig i det. Men hun blev. For at beskytte sig selv. Beskytte børnene.
-
Sabrina og Jonas fandt hinanden på en datingapp. Da de begyndte at ses, blev hun overdynget med kærlighed. Det var overvældende til tider, men hun følte sig også elsket og set på en måde, hun ikke havde oplevet før. Hun tænkte, at noget så intenst måtte være noget ganske særligt. Forholdet udviklede sig hurtigt, og efter kort tid flyttede Jonas ind. Det var her, hun for alvor begyndte at mærke den kontrol, han bragte ind i hendes liv.
"Han var overalt hele tiden"
De mange søde beskeder Jonas sendte i starten blev hurtigt erstattet af krav om, at hun skulle droppe sine aftaler for at være sammen med ham. Han ville hele tiden vide, hvad hun lavede, og hvem hun snakkede med. Selvom hun egentlig synes, det var lidt for meget, svarede hun ham for det meste bare. Men hendes ord var snart ikke nok. Han begyndte at kigge i hendes telefon. Senere satte han også deres telefoner op til familiedeling, så han, hvis han ikke kunne komme i kontakt med hende, kunne se hvor hun befandt sig via telefonen.
Sabrina blev mere og mere isoleret og ensom. Jonas blev hovedpersonen i hendes liv. ”Han var overalt hele tiden, og han havde en mening om alt. Når jeg kom hjem fra arbejde, blev jeg tit mødt med alle mulige spørgsmål og anklager. Han havde fulgt med i, hvor jeg havde været, og når jeg kom hjem, krydsforhørte han mig ofte om, hvorfor jeg havde taget den ene eller anden rute hjem, eller hvorfor jeg havde stoppet et bestemt sted på vejen.”
Jonas isolerede langsomt Sabrina fra hendes venskaber. Jonas mente ikke, de var sunde for hende. Han mente derimod, at han var den eneste der behandlede hende ordentligt, og som fortjente hendes opmærksomhed. Sabrina savnede sine veninder, og tog derfor en aften til en venindes fødselsdagsfest. Under hele festen blev hun kimet ned af ham. Når hun tog telefonen, kaldte han hende for opmærksomhedskrævende og anklagede hende for utroskab og for at være en løgner. Hun endte med at tage tidligt hjem, så opkaldene kunne få en ende, og Jonas kunne falde til ro.
Efter den aften begyndte Jonas at kræve, at Sabrina skulle bevise sin kærlighed til ham ved at sende frække billeder og videoer af sig selv. Hun følte sig presset til at gøre det. Løbende blev billederne et middel til at afpresse hende til at sende mere. Forsøgte hun at sige fra, truede han med at videredele billederne og videoerne med resten af verdenen.
Sabrina frygtede at andre ville komme til at se billederne og videoerne. Hun var også bange for konfrontationerne, og hvad han kunne finde på at gøre for at bevare sin magt over hende. Når hun var hos ham, vidste hun, hvor hun havde ham. Hvis hun ikke var hos ham, vidste hun ikke, hvad han kunne finde på.
Jonas fik igennem lang tid overbevist Sabrina om, at der ikke var nogle derude, som ville behandle hende bedre end ham. Hun følte, at Jonas var den eneste, hun havde tilbage. Det havde han sørget for.
